En af mine venner kom for nyligt hjem fra et år på en højskole. Det var noget, han ikke ville være foruden – af så mange årsager, hvilke han var så venlig at forklare mig.
Den første og største grund til det ekstremt succesfulde højskoleophold var hans medmennesker. De andre dedikerede mennesker på en højskole, der mødtes til skolesamvær uden karakterpres, blev lynhurtigt til venner, lige så hurtigt til gode venner, og efter højskoleopholdets afslutning til nogle af min vens bedste venner. Han kendte dem næsten lige så godt, som han kendte mig efter 3 år i gymnasiet – og han tog endda et lyn-højskoleophold.
Min ven var på et højskoleophold i Nordsjælland henvendt kommende journalister. Netop journalistfaget er rigtigt svært at komme ind på, og hvad man kan putte på ansøgningen af relevante ting hjælper. Derfor brugte min ven både tid og penge på højskoleopholdet, men han fik så meget mere end blot instruktioner i journalisme, mediehistorie og TV-produktion – han fik et netværk, han fik fantastiske oplevelser, han fik et sæt værktøjer, han kan bruge til sin (forhåbentligt) fremtidige karriere som journalist!
Det eneste knap så fornøjelige ved højskoleopholdet var til gengæld prisen på dette. Min ven arbejder på en fabrik som lagermedarbejder indtil han kan starte på sit nye studie, og en del af de måneder, han her har arbejdet, går direkte til at finansiere højskoleopholdet, der ikke varede mere end 3-4 uger.
Min vens anbefaling til mig var således: droppede jeg pludseligt ud af mit studie, burde jeg overveje at spare sammen og afprøve et højskoleophold. Jeg ville ikke fortryde det – og det sagde han omgivet af venner og den kæreste, han havde fået på netop højskolen.
