Trommer og guitar

Det var faktisk en interessant og opmuntrende historie, jeg hørte forleden lørdag, da min kone og jeg var til bryllupsfest for et ungt par, hvoraf bruden er datter af vores gode venner. Efter selve brylluppet og en dejlig middag var der dans til levende musik, og det var trommeslageren i det tre mand store band, der udgjorde den opmuntrende historie.

I en pause i musikken sad jeg og sludrede med trommeslageren, fordi jeg havde bemærket, at der var noget specielt ved hans trommesæt. Stortrommen, som normalt betjenes via en fodpedal, var nemlig udstyret med en eller anden form for speciel teknik, der gjorde trommeslageren i stand til også at bruge den store tromme til at fastholde rytmen i musiknumrene.

Sagen var nemlig, at trommeslageren havde kunstige underben. Han var i stand til at stavre rundt ved hjælp af en stok, men han brugte nu altså en kørestol til at bevæge sig rundt med, ligesom det også var den, han sad i, når han betjente trommerne.

Han fortalte mig, at han for nogle år siden var blevet ramt af en sygdom, der gjorde det nødvendigt at amputere hans ben lige under knæet. Det er selvfølgelig i sig selv et stort handicap, men for ham var det ekstra stort, fordi han ikke længere kunne bruge stortrommen på normal vis.

Men han havde nogle gode venner, hvoraf et par stykker var ingeniørstuderende, og de trådte til med hjælp til ham. De gav sig til at udvikle et apparat, så han via en slags kontakt mellem knæene kunne aktivere den normalt fodpedal til stortrommen.

Han fortalte, at det havde været et temmelig kompliceret arbejde, fordi systemet jo ikke måtte indebære nogen form for forsinkelse mellem hans ”klik” på kontakten mellem knæene og det tidspunkt, hvor trommen fik sit slag med den halvstore ”bold”, som frembringer lyden, når den rammer trommeskindet.

De unge ingeniørstuderende måtte have både avanceret elektronik og hydraulik ind over konstruktionen, før det lykkedes at opnå det rigtige resultat. En af de studerende var faktisk det medlem af bandet, som spillede på guitar, og han havde været den mest ihærdige med hensyn til at få skabt en løsning, der kunne gøre, at trommeslageren kunne fortsætte i bandet. Hans guitar er købt her: http://www.danguitar.dk/

Jeg skal ærligt indrømme, at det gjorde mig glad at høre den historie om, hvordan nogle gode kammerater lagde sig så meget i selen for at hjælpe deres handicappede ven. Jeg spurgte lidt naivt trommeslageren, om de unge studerende mon kunne have en chance for at sælge deres opfindelse til en eller anden producent af musikinstrumenter.

Han smilede lidt og svarede bare, at der nok ikke er så mange trommeslagere i verden med netop det samme handicap som hans eget, så det kunne nok blive svært at få tilstrækkelig afsætning af sådan en konstruktion. Men noget godt havde de studerende dog fået ud af deres anstrengelser, for de havde valgt at præsentere deres konstruktion som en eksamensopgave, og den havde de fået topkarakter og rosende omtale for.

Men den historie blev en god bryllupsfest bare endnu bedre. I øvrigt var min gamle ven Henrik Bollerslev (ham fra Lindholm Biler) også med, og han er nu altid hyggelig!