Gavepapir til hele familien

Gavepapir til hele familien

Nu er det sådan, at jeg har en ret stor familie. Jeg har mange fætre og kusiner. Og vi ses. Mærkværdigvis. I modsætning til mange andre familier, hvor man ligesom glider fra hinanden, efterhånden som man vokser op, stifter sin egen familie og går sine egne vegne, så ser vi hinanden. Til jul til påske og naturligvis til fødselsdage. Det her med fødselsdage er en stor tradition i min familie. Vi plejer at invitere hinanden, og vi bruger meget lang tid på forberedelserne, når vi inviterer. Fx så kan det godt tænkes, at jeg bruger den foregående uge på at lave 3 lagkager, inden mine gæster kommer til min fest. Og jeg ved, at min kusine bruger mindst 14 dage på at forberede sine børns fødselsdagsfester.

En fest hver måned

Men fordi familien er stor, så er der faktisk mindst 1 fødselsdagsfest hver måned. I nogle måneder er der 3! Og december er slem: Vi har 2 fødselsdage foruden jul og nytår. Så det er en ret ’pakket’ måned, kan man sige. På lørdag skal jeg til fødselsdagsfest hos min fætters store dreng. Han bliver 11. Og han skal naturligvis have en gave. Jeg er ikke så godt til at finde på gaver til 11-årige, men fordi jeg ved, at hans far elsker rockmusik, og fordi jeg ved, at drengen ser så meget op til sin far, har jeg valgt at finde en (billig) gave med et musiktema. Det kunne være nemt nok at give ham et album med et eller andet band. Men det vil jeg ikke.

Sød lille jakke

Jeg vil give ham en lille jakke med påsyede mærker, der symboliserer forskellige rockbands. Jeg vil give ham en billet til en koncert. Og så vil jeg sørge for, at hans far også tager ham med til koncerten. I stedet for at det bliver kæresten, der kommer med. Det skete for 2 år siden, da min far gav ham et par billetter, der var beregnet til far og søn. Det skal ikke ske denne gang. Så her er jeg en ørn. Overvåger og forlanger rapport.

Pænt gavepapir

Jakken, som er lavet af denim, er blevet ret flot. Jeg har fundet de her stofmærker med logoer fra forskellige rockbands og syet dem på den. Den er faktisk ret sej, den jakke. Men den skal pakkes ind. Og det er et problem. Jeg har nemlig kun ’pænt’ gavepapir. Jeg kunne godt tænke mig noget råt gavepapir. Noget med guitarer og stjerne på. Noget med billeder af rockbands. Noget, der ligesom ikke er så nydeligt som alt det, jeg har. Men jeg kan ikke lige finde noget, jeg kan bruge. Så hvad gør en tante i nød? Ja, hun sætter sig ved sin computer, finder billeder af rockbands downloader en del og laver sit eget gavepapir.

Og jeg siger dig, det er så cool. Nu, hvor jeg har printet min collage af billeder ud, så er jeg ikke helt sikker på, at jeg vil give den væk. Ok. Selvfølgelig vil jeg det. Jeg printer flere ark ud, klistrer dem sammen og får jakken pakket ind i det flotteste gavepapir, nogen kan drømme om. Og jeg er skam bevidst om miljøvenlighed også!