For et lille, halvt år siden besluttede jeg mig for, at jeg vil have en stresscoach uddannelse her: https://lifeconsulting.dk/stresscoach-uddannelse. Det kan måske lyde, som om at jeg ikke har vidst, hvad jeg vil, siden jeg kan skrive det ned på en enkelt sætning. Sådan er det bare ikke. Jeg har længe gået og overvejet, hvad for et job jeg vil egne mig til, og hvilken uddannelse der ville passe til både min personlighed og mine ambitioner. Jeg tror, at stresscoach er min metier.
En god lytter
Jeg ved nemlig, at jeg er god til at lytte til mennesker, når de åbner deres inderste tanker for mig. Jeg har en evne til at få dem til at have tillid til mig. Og ja, jeg laver aldrig tillidsbrud. Folk kan stole på mig helt uegennyttigt. Når de kan det, så har de nemmere ved at tale med mig om ting, som gør dem angste eller kede af det. De kan også fortælle mig om deres forhold til andre mennesker, og hvad de føler for dem. Der er noget ved den tillid, der åbner døre i mennesker – de bliver villige til at se deres egen rolle i deres udfordringer, i stedet for kun at kigge på det, andre gør mod dem.
Et skarpt øre
Samtidigt, så ved jeg, at jeg har et utroligt skarpt øre. Jeg kan simpelthen høre, når et menneske pakker tingene ind i småløgne eller smukke historier. Og det bevirker, at jeg kan spørge direkte ind til deres sandhed. Til deres sande følelser og tanker.
Det kan føre til heftige diskussioner. Men jeg har oplevet, at de fleste sætter pris på at blive konfronteret. De føler på en eller anden vis, at de bliver befriet efter en heftig diskussion, hvor argumenterne er skarpe. Der er en forskel på at få at vide, hvad man ønsker at høre, og at få mulighed for at blive set og forstået for den man virkelig er. Mange mennesker mangler præcis det – ikke komforten, men ærligheden.
Hvorfor ikke psykolog?
Hvorfor bliver jeg så ikke psykolog, kan du spørge. Det skal jeg sige dig. Jeg har flere argumenter til det.
Først og fremmest: tiden. Det tager års uddannelse at læse til psykolog – typisk mindst fem til seks år på universitetsniveau. Jeg er ikke helt ung, og jeg ønsker at kunne hjælpe mennesker nu, ikke om mange år. Jeg vil have mulighed for at arbejde med og for mennesker, der har brug for hjælp i dag, ikke først når jeg er pensionsberettiget.
Men lige så vigtig er der en principiel forskel. En psykolog skal være uddannet til at håndtere psykiske lidelser, diagnosticering og terapeutisk behandling. Det er vigtigt arbejde, og der er brug for det. En stresscoach arbejder anderledes. Vi fokuserer på praktisk stresshåndtering, på at få mennesker til at se deres situationer klarere, og på at give dem konkrete værktøjer til at håndtere stress her og nu. Vi arbejder ikke med diagnose eller behandling af alvorlige psykiske forstyrrelser – hvis det skulle være tilfældet, ville jeg henvise videre til en fagperson.
Stress er en folkesygdom, som ikke venter på, at jeg får læst hundredvis af bøger om psykologi. Der er så mange mennesker, der har brug for hjælp nu. Som coach kan jeg være en ressource for dem hurtigere, og jeg kan være præcis det de skal bruge: en der lytter med fuldt fokus, ser gennem deres forhold til sig selv og andre, og hjælper dem til at finde vej ud af deres stress ved hjælp af samtale og indsigt.
Stresscoach-uddannelsen giver mig det, jeg skal bruge: viden om stress, hvordan det påvirker både sind og legeme, og konkrete metoder til at hjælpe mennesker videre. Det passer perfekt til den person jeg er og det arbejde jeg gerne vil lave.
