Vi har ikke rotter på loftet. Nej. Men vi er godt nok ved at blive skøre af at høre det krible og krable i taget. Til at begynde med troede vi faktisk at vi havde en mus, men det var det ikke. Det viste sig at være en fugl – og ikke bare en fugl, men højst sandsynligt en stor ugle – som kriblede og krablede i stråtaget på vores hus.
Det er nemlig sådan, at når man har stråtag, så kan det være meget svært at undgå dyreliv i det. Stråtag er naturligvis og fyldestgørende kreaturer – de tilbyder varme, ly og ofte adgang til et helt mikrohabitat af insekter og små dyr. For en ugle er et stråtag både behageligt at gemme sig under og et praktisk udgangspunkt for natlig jagt.
En ugle på taget
Vi havde fået besøg af en ugle – højst sandsynligt en hornugle, som er Europas største ulgeart. Den havde slået sig ned, fordi der er lunt og godt under strået. Især om aftnerne kunne vi høre den vågne op og kravle omkring, før den tog på jagt. Det må være den, der er skyld i, at skadedyrsbekæmperen, vi havde tilkaldt, ikke fandt hverken mus eller rotter. Så det var på mange måder en velkommen gæst – og alligevel ikke.
Den larmer faktisk ret meget. Hornugler er nataktive rovfugle, og når de vågner op og forbereder sig på at jage, kan man helt sikkert høre dem bevæge sig rundt. Den, vi havde besøg af, må have været en stor en – hornugler kan blive 70 centimeter lange med et vingefang på næsten to meter. Hvem ved præcis hvilken størrelse vores gæst var? Vi har ikke set den direkte, men vi har set dens efterladenskaber – og mest af alt, har vi set skaden.
Skaden på taget
Ulgen har skabt nogle huller i tækningen ved at grave sig ned i stråtaget for at skabe sig et godt hvilested eller muligvis søge efter insekter og små dyr. Hornugler leder ikke nødvendigvis efter at bygge reder i menneskers tage – de foretrækker klippeafspring og naturlige kalkoner – men når de finder et behageligt sted, kan de ødelægge stråtaget i processen.
Vi har et hult træ nede i den anden ende af haven, og en naturvejleder, jeg kender, fortalte, at ulgen kan have haft en rede dér. Måske har den brugt vores tag som ‘startsted’ eller hvilested, inden den tog på jagt om aftenen.
Nu skal vi finde en tækkemand, som kan komme og reparere skaden. Ellers risikerer vi alvorlige problemer. Når stråtaget får huller, kan der gå fugt ind i konstruktionen, hvilket leder til skimmelsvamp, råd og strukturelle skader, der er både dyre og tidskrævende at reparere. Vi har ringet til den eneste tækkemand på Fyn, som vi kender. Han vil komme i næste uge for at se på, hvor alvorlig skaden er.
En svær afvejning
Jeg håber ikke, at skaden er omfattende. Og et eller andet sted føler jeg, at vi smider uglen på porten. Det er faktisk ret spændende at have sådan en natlig gæst på huset. Hornugler er sjældne i Danmark – arten blev udryddet for mere end hundrede år siden, men er vendt tilbage fra Tyskland over de seneste årtier og er stadig relativt sjælden.
Men det går ikke, hvis den ødelægger vores stråtag. Vi skal balancere mellem respekten for naturens gang og behovet for at beskytte vores ejendom. Hidtil har vi bare hørt den og hørt om dens tilstedeværelse – men når den begynder at skade vores hus, må vi handle.
