Strå på taget

Strå på taget

Strå på taget

Vi har ikke rotter på loftet. Nej. Men vi er godt nok ved at blive skøre af at høre det krible og krable i taget. Til at begynde med troede, vi faktisk at vi havde en mus, men det var det ikke. Det var bare en fugl, som kriblede og krablede i stråtaget på vores hus. Det er nemlig sådan, at når man har stråtag, så kan det være meget svært at undgå dyreliv i det.

En ugle på taget

Vi havde fået besøg af en ugle. Den havde slået sig ned, fordi der er lunt og godt. Og især om aftnerne kunne vi høre den vågne, inden den tog på jagt. Det må være den, der er skyld i, at skadedyrsbekæmperen, vi havde tilkaldt, ikke fandt hverken mus eller rotter. Så det var en velkommen gæst. Og alligevel ikke. Den larmer faktisk ret meget. Den, vi havde besøg af, må have været en stor en – måske en hornugle. Hvem ved? Vi har ikke set den, men vi har set dens efterladenskaber. Vi har ikke kunnet se, om den havde en rede i nærheden. Vi har et hult træ nede i den anden ende af haven, og en naturvejleder, jeg kender, fortalte, at den kan have haft en rede der. Den har måske brugt taget som ’startsted’, inden den tog på jagt om aftenen.

Vi kan se på taget, at den har fået skabt nogle huller i tækningen, og det skal vi nu finde en tækkemand, som kan komme og reparere. Ellers risikerer vi, at der går fugt i taget. Og det vil ikke være godt. Så vi har ringet til den eneste tækkemand på Fyn, som vi kender. Han vil komme i næste uge for at se på, hvor slem skaden er. Jeg håber ikke, det er slemt. Og et eller andet sted føler jeg, at vi smider uglen på porten. Det er da lidt hyggeligt at have sådan en gående. Men det går ikke, hvis den ødelægger vores stråtag.